Julemandens Selvmordsbrev

歌詞

Se hvor smukt det er, svøbt i den røde farve Forløsende ikk' længere at skulle gøre krav På andet end det sidste kys i panden, for du betød alt Så ved godt det jeg gør, det er forkert valgt Men livet er ikk' sødt, før man har smagt på det Bare ladet det ligge lige der midt på tungen Og hørt alle de erklæringer, der er at høre. Så holder vejret men bliver nødt til at spørge Er der lige så stille hos dig, som der er hos mig? Er der mon lige så stille hos dig? Så vær en fucking mand, giv helt slip. Tænker gi' dig nu hen så jeg kæmper ikk' Føltes det ligeså perfekt, som du troede det ville? Eller gjorde det bare ondt en gang til? Trækker vejret redet til at få mine dæmoner fortæret Afklaret med situationen og dem der forlod mig forværret Jeg falder, falder ligesom tårene på min kind Ser blodet i årerne forstene, gå bort og forsvinde Det' hårdt at miste men det ubeskriveligt med dig, for du er hende, den eneste Det eneste menneske, der rigtigt er under mit skind Men jeg er lukket og blind nu, kan ikk' længere se det Stikket er trukket mit blik er forsvundet, imens jeg ligger forstummet. Så er der ligeså stille hos dig, som der er hos mig? Er der mon ligeså stille hos dig? Jeg ligger på gulvet, tænker på om du hørte råbet gennem støjen fra stilheden, der flænser mit forsøg på at gribe håbet Men tar' jernmasken på igen, stedet træder ud i lyset Og sørger for det her blir' gennemført, smukt Det der mit billede fryser. Den tynde tråd der holdt fast i vores fælles virkelighed Skabte langsomt grænser og gløder, der plagede din mistillid Og det spejlede sig i mit ansigt og selvtillid For jeg tog det på min kappe som en mands pligt For i min verden var du hendes høje hellighed Men lidenskab lod os begge svøbe ind i selvmedlidenhed Det blev for langt ude, ingen ku' følge med Benægtede blankt uenighed Men der er kun koldt på gulvet hvis man ikk' er ved bevidsthed Og den nat listede du ud af døren med bevidsthed Så er der ligeså stille hos dig, som der er hos mig? Er der mon ligeså stille hos dig? For det er ude af mine hænder Der er ikk' noget jeg kan gøre ved det Fordums tider blir glemt og de hjælper med at mørklægge Og jeg kan aldrig igen bruge frasen om os to For lige nu er du ligesom mig, helt alene.